Stjerneskuddet

Havhestens “Stjerneskud” ligger i 2024 i uge 30, som afløser for Fjorden rundt i tølt.

En alle tiders mulighed for at opleve det bedste i vores lokalområde, men hen over flere dage. Vi rider forskellige dagsture hver dag, men dog ikke fra sted til sted, men med udgangspunkt i Havhesten. Du bor i et skønt værelse, sammen med max en anden rytter, eller alene. Din seng er redt, håndklæder lagt frem og du får serveret skønne grønne økologiske retter hver dag. Og på denne skønne årstid, er der rig mulighed for at tage en vesterhavsdukkert, inden eller efter spisetid, og bobler der kan nydes på terassen mod vest.

Mandag kl. 16.00 Vi mødes og holder intro og hestefordelingsmøde.

Tirsdag kl. 9.30: Bjålum Klit rit, med frokost på Vesterlundvej

Onsdag kl. 9.30: Blåbjerg skov rit, med frokost ved Nr. Nebel shelterplads

Torsdag kl. 9.30: Bork Vikingehavn og Hø-vejen hjem. Frokost i Bork Vikingehavn.

Fredag: kl 9.30: Nymindegab Strand tur, med frokost og is ved Cafe Havmågen.

Vi slutter rideferien af med kaffebord fredag eftermiddag.

På alle ture, er der masser af strand at ride, undtagen turen til Bork Havn, hvor vi til gengæld har den historiske Høvej, hen over Værn Sande, hvor vi rider i vand til knæene.

Vi rider ca. 2 timer inden frokost og ca. 2 timer efter frokost. Vi holder lange frokostpauser, så I også kan nå at opleve Bork Vikingehavn og Esehusene ved fjorden. Der er masser af gode tøltstræk på alle ture.

Vi bor på Havhesten og rider ud i en stjerne. Vi præsenterer dermed kultur, natur og fede oplevelser fra hesteryg, fuldkommen som på Fjord turen, dog mere lokalt.

På denne fine rideferie, er det muligt at tage din mand med, som evt. ikke rider. Han kan surfe, fiske, vandre eller cykle? Det er muligt at 2 af rytterne tager en person med.

Pris for ryttere: 10.500 kr alt inklusive. Pris for mand/kone som ikke rider: 4000 kr.