Planlagte 2 og 3 dages ture på Havhestens heste i 20223
2 dages tur: 17.-18. juni. 3500,00 kr. alt inklusive. (unge fra 15 år, max vægt 85 kg)
3 dages ture: 18.-20. maj og 8. – 10. september. 5000 kr. alt inklusive. Fra 18 år og 60 kg ryttervægt. Max 85 kg.
På disse ture rider vi i vores eget område ved Nymindegab mod syd, igennem Blåbjerg plantage, forbi Henne strand og ind i det næste store område, tæt på den genoprettede Filsø, ved Kærgård plantage. På disse ture kan du opleve det meste af det store fantastiske naturområde vi har at ride i, uden at komme på asfalt.
Vi overnatter i Lavvu telt med plads til 4-6 i hvert telt (der er to 8 personers telte) Vi laver mad over grill og bål og spiser i en grillhytte med tag. Du er velkommen til at tage dit eget telt med.
Efter morgenmaden næste dag, rider vi ad en anden rute hjem igen. Der er ca 8 – 10 km strandridning, resten går igennem storslåede klitområder, skov og plantage.
Medbring sovepose, liggeunderlag og håndklæde og skiftetøj. Dine ting kører med følgebil fra Nymindegab hvor Havhesten ligger. Følgebilen sørger også for mad og drikke, så du ikke behøver at ride med saddeltasker.
Medring din drikkedunk med tydelig navn på. Outdoor spisesæt og krus, så du har til alle typer måltid og drikkelse. Viskestykke og lag på lag tøj. Heldragt er ikke af vejen til om aftenen.
Vi kan bedst give dig en plads på turen, hvis du oplyser rytterniveau, alder og vægt, samt kendskab til islandske heste ved din bestilling pr mail.
Mødetid kl 9.30-10.30 den første dato.
Mere info: tlf 21924044
Bestilling via mail: havhestennymindegab@gamil.com
———————————————————————————————————
3 DAGES TUREN
…… henvender sig til den garvede Islandsheste-rytter, med trang til at tølte på en kørefast strand på anden dagen. Her går ruten fra Blochsgaard mod syd. Og vi tølter fra Børsmose strand til Vejers. Her får du din frokost i det grønne og så går ture tilbage til teltpladsen ad de fineste hede strækninger.